Jeg har altid elsket at løbe og har gjort det meget, men pga. slidgigt i knæene måtte jeg desværre stoppe. Tilfældigt kom jeg til en yogatime – og min skepsis blev hurtigt gjort til skamme. Jeg kunne med det samme mærke, hvor vidunderligt det var for min krop. Jeg brugte en masse muskler, arbejdede med smidighed. Det gav styrke til mine led, og jeg blev bedre til at fokusere. Jeg meldte mig til holdet med det samme.
Efter kun få gange kunne jeg mærke en styrke og energi i kroppen, mine sener og led omkring knæene blev stærke, og efter et halvt års tid var jeg tilbage i løbeskoene.